R/D-Ingeniør/-designer

R/Dingeniør/designer til Air Handling Units 

Vil du udvikle med fokus på mekanik, kvalitet, Design for Manufacturing og projektstyring? 

 

Produktionsvirksomhed med egen R/D-afdeling 
Dit primære ansvar bliver at udvikle og designe ventilationsaggregater med fokus rettet mod produktion og opgave styring, og hvor du arbejder sammen med lokale og internationale kollegaer. 

Det bliver dit ansvar at videreudvikle Systemair´s nuværende platform sammen med fagligt kompetente kolleger. Derfor kommer du bl.a. til at arbejde med pladekonstruktioner, rammer, forstærkninger og interne komponenter som varmevekslere og ventilatorer, som danner grundlag for aggregaternes opbygning. Alle dele bliver produceret på fabrikkens store maskinpark i Danmark. Hos Systemair arbejder de i Creo Parametric (ProE) 

Systemair søger en kandidat, som evner og trives med at opgavestyre egen tid, samt på sigt vil være interesseret at projektstyre opgaver i R&D i internationalt regi.  
 

Ingeniør/produktionsteknolog/maksinmester eller… 
Systemair forestiller sig, at du har en baggrund som produktionsteknolog, maskinmester, teknisk designer eller maskiningeniør, og at du har erfaring med 3D design og kostprisberegninger samt generelt samarbejde med en produktion. Du kan sagtens komme fra andre typer produktion end lige ventilation, da der er mange gode kolleger til at forestå sidemandsoplæringen. 
 
Du er allerede i gang med dit første eller andet job, og du har minimum 3 års erfaring blandt andet med udvikling og teknisk projektstyring. Du kan også være nyligt uddannet, men med håndværksbaggrund fra en produktion, så du kender til dynamikken allerede. Du er selvfølgelig solid bruger i diverse IT-værktøjerser, og måske du også har snuset til maskindirektivet og værktøjer som Python, Power Automate, Power Querry og ChatGPT. 
 
Som person er du god til at planlægge og styre egen tid, og du trives med at arbejde selvstændigt samt at skulle arbejde i team, hvor den positive og fleksible tilgang er nødvendig. 

Idet Systemair opererer på det globale marked, behersker du derfor dansk såvel som engelsk på skrift og i tale. 
 

Kom til et sted med plads til udvikling 
Som Mekanisk R/D-ingeniør/designer får du en central rolle i udviklingen af teknologier og løsninger, der også i fremtiden skal være blandt de bedste til at sikre et bæredygtigt indeklima og miljøvenligt design. Du får i høj grad mulighed for at præge retningen for Systemairs rejse, og for at bidrage til produktudvikling i virksomheden og internationalt. 

Derudover bliver du en del af et kompetent team med høj faglighed, og en uformel omgangstone med plads til humor og latter. 

Søg stillingen her: Mekanisk R/D ansøger  

Yderligere information kan fås hos C-Level Consulting på 2517 1127  Torben Fox Maule der håndterer rekrutteringsprocessen. 

 

Om Systemair 
Systemair-gruppen udvikler, producerer og afsætter ventilationsløsninger på globalt plan. Selskabet er børsnoteret i Stockholm, har en omsætning på ca. 6,4 mia. DKK og består af 6.200 medarbejdere globalt. Der er salgsaktiviteter globalt og salgsselskaber i mere end 50 lande samt 30 selvstændige produktionsenheder, hvor Danmark er én af disse. 

Systemair A/S har en lang historik i ventilationsbranchen og spiller en vigtig rolle i koncernen for produkterne Air Handlings Units. I Hasselager udvikles unikke, energirigtige ventilationsaggregater og -komponenter, som indgår i installationer til det professionelle marked og i fremtidens bygninger, og de er kendt i både Danmark og Europa, som værende blandt de vigtigste aktører i markedet. Teknologierne omfatter blandt andet avancerede styringer og modulopbyggede aggregater. Systemair opererer både på det danske marked og en række eksportmarkeder. 

Læs mere på www.systemair.dk og se video her: About air… 

En typisk kommentar fra kunderne:
” Tak for struktureret proces og sikker styring af processen.
Vi er i trygge hænder hele vejen”