Business Support Manager

CLC’s kunde er en økonomisk solid og velrenommeret virksomhed, der afsætter tekniske produkter på det danske og det europæiske marked. Virksomheden, der er en del af en stor koncern, er en af de førende aktører indenfor sit felt, og virksomheden har egen produktion i Danmark. Virksomheden er kendt for tilgængelighed, solid support og kvalitetsløsninger med et højt teknisk niveau, og det interne miljø er præget af god holdånd og kundefokus. Virksomheden søger efter en person, der går foran som et godt eksempel, og som bidrager til at opretholde en dynamisk og effektiv arbejdskultur.

 

Business Support Manager

Kan du håndtere ledelse, teknik og salg?

 

Ambitiøs og klar leder

Du får ansvar for den daglige ledelse af afdelingen for internt salg. Som Business Support Manager er du ansvarlig for at sikre solid teknisk support til virksomhedens kunder og for håndteringen af et større antal ordrer/tilbud hver måned. Hertil kommer en spændende opgave med at deltage i udviklingen af den generelle salgs- og supportaktivitet og mulighed for ansvar for et salgssegment. En af de første opgaver bliver derfor også at ansætte yderligere en intern support medarbejder til at understøtte salgs- og supportaktiviteterne.

 

Dette job er en karrierestilling, hvor du får en synlig og vigtig rolle i at være med til at udvikle salget på det danske marked markant i de kommende år. Virksomheden tænker langsigtet, og du får derfor lejlighed til at sætte dig grundigt ind i processer, systemer og kunder samt lede det interne salg, så du bliver klædt bedst muligt på til gradvist at tage mere ansvar. Du refererer til den kommercielle direktør og indgår i virksomhedens udvidede lederteam.

 

Baggrund i teknik

Din baggrund kan være teknisk eller kommerciel, så længe du har bevæget dig i et teknisk miljø. F.eks. har du en uddannelse som maskinmester/ingeniør eller lignende og er trådt ind i salg og ledelse, eller du er kommercielt uddannet, men har arbejdet i tekniske virksomheder (el/automation/ventilation/produktion…), som sætter dig i stand til at forstå tekniske produkter.

 

Du har gennem de sidste 5-10 år opnået erfaring som teknisk sælger og har fået smag for ledelse. Virksomheden forestiller sig derfor, at du kommer fra en stilling som teamleder, teknisk sælger, salgsleder eller salgschef, og at du har et ønske om at kunne udleve dine ambitioner i større sammenhæng. Du er som person motiveret af at ville nå både egne mål og virksomhedens mål sammen med andre.

 

Formelt set er du skrap til både dansk og engelsk, og du bor i Østjylland.

 

Virksomheden du kan vokse med

Du får her mulighed for at komme til at arbejde med produkter af høj kvalitet i en koncern, der går op i kvalitet og ordentlighed. Stillingen henvender sig i særlig grad til dig, som gerne vil vise dine evner som leder, og som over de kommende år er interesseret i at tage yderligere ledelsesansvar. Muligheden for personlig udvikling afspejles i, at en række medarbejdere er startet i en stilling og senere er rykket videre internt. Yderligere information kan fås hos C-Level Consulting på 2517 1127, Torben Fox Maule, der håndterer rekrutteringsprocessen.

Send venligst ansøgning og CV via dette link: Business Support Manager

 

En typisk kommentar fra kunderne:
” Tak for struktureret proces og sikker styring af processen.
Vi er i trygge hænder hele vejen”