Service Coordinator
International servicevirksomhed i vækst
Planlægning og koordinering – globalt
Du bliver en del af virksomhedens nervecenter hos PureteQ i Svendborg. Her får du ansvaret for at binde serviceordrer, lager, logistik og serviceteknikere sammen til en velfungerende værdikæde. Du refererer direkte til Head of Service.
Din primære opgave bliver at planlægge servicejob og koordinere reservedele til destinationer i hele verden. Du styrer planlægningen for 15-20 teknikere i Europa og Kina. Det indebærer også en økonomisk opgave, hvor du optimerer ressourcerne under hensyn til teknikernes garanterede dage. Du sikrer den daglige struktur gennem morgenmøder med de respektive afdelinger og fungerer som virksomhedens omdrejningspunkt i planlægningen. Al kommunikation med kolleger uden for Danmark, udenlandske teknikere og agenter foregår på engelsk.
International erfaring og stærke samarbejdsevner
Du har en relevant uddannelse inden for eksempelvis logistik, spedition eller reservedelssalg. Du bringer oveni solid erfaring med koordinering og logistik fra en internationalt opererende virksomhed, hvor du måske også har fået kendskab til Incoterms og international handel. Da engelsk er det primære arbejdssprog over for teknikerne i Europa og Kina, taler og skriver du det uden besvær.
Som person er du rationel, moden i din kommunikation og god til konflikthåndtering, så du kan bevare overblikket og håndtere udfordringer på afstand.
En vigtig rolle i en succesfuld miljøvirksomhed
PureteQ opererer internationalt og har oplevet en vækst på omkring 30 procent om året de seneste fire år. Du får rollen som edderkoppen i spindet, der får enderne til at mødes i en travl hverdag, og du bliver en del af et miljø, hvor dine kolleger er dedikerede og fagligt fokuserede, og hvor succes i rollen bygger på, at du vinder teknikernes respekt.
Om virksomheden
PureteQ A/S er en økonomisk solid, danskejet virksomhed og verdens førende servicevirksomhed inden for service af scrubbersystemer. De seneste 13 år har virksomheden succesfuldt udviklet og solgt avanceret teknologi på det globale marked. De kommende år byder på en synlig og målrettet satsning på serviceforretningen.
Virksomheden beskæftiger cirka 70 medarbejdere i ind- og udland, herunder i små datterselskaber i Europa og Asien. Arbejdspladsen er præget af et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og et ønske om at gøre det bedste for både virksomheden og klodens miljø. PureteQ har hovedkontor i Svendborg.
Se mere om PureteQ på www.pureteq.com
Ansøgning samt CV sendes via dette link: Service Coordinator
Yderligere information kan indhentes hos C-Level Consulting, Torben Fox Maule på +45 2517 1127
