Wapro A/S har kontor i Otterup og er en del af Wapro Group, som hører under Lagercrantz Group (https://www.lagercrantz.com), der er en Svensk værdiskabende teknologikoncern bestående af omkring 70 virksomheder. Wapro er specialister i afspærringsteknik til vand og spildevand (klimasikring) samt Akvakultur (Landbaseret fiskeopdræt). De senere år har Wapro Group haft en vækst på ca. 20% pr. år, og væksten er fortsat i 2023 både nationalt og internationalt. Wapro Group har 60 medarbejdere fordelt i Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien og USA, og virksomheden har egen udvikling og produktion i Danmark og Sverige, hvor alle produkter bliver fremstillet. Se mere på https://wapro.com/dk
Indkøber – der vil lidt mere
Er du klar til at tage ansvar for hele indkøbsfunktionen?
Ansvar for indkøb og lager
Du får reference til den danske direktør, og du indgår i den lokale ledergruppe. Din opgave bliver at varetage de opgaver, der relaterer sig til indkøb og lager i den danske produktion, som arbejder med både serieproduktion og ordreproduktion. Opgaven omfatter f.eks. at:
– Sikre at vare-flow er tilpasset produktionens behov
– Forestå forhandlinger med leverandører
– Effektivisere indkøbsfunktionen, herunder:
o Optimere leverandørbasen
o Optimere aftalegrundlag
o Udnytte relevante data mest muligt i ERP-systemet
– Arbejde tæt sammen med dine svenske kolleger
Den nuværende indkøber fortsætter i Wapro med fokus på at dele sin store tekniske produktviden samt optimering af lageret. Du får derfor også en mindre lederrolle.
Indkøber i Superliga
Du er uddannet inden for indkøb eller har en anden relevant kommerciel uddannelse, og du har arbejdet med indkøb i minimum 5 år. Din erfaring kommer fra en produktionsvirksomhed, så du er godt bekendt med de rutiner og det samarbejde, der virker til andre afdelinger. Ideelt set arbejder du i dag i en større virksomhed i en indkøbsafdeling, og du har nu lyst til at tage ansvar for indkøbsafdelingen selv. Du er god til at formulere dig i skrift og tale, og du har flair for at bruge IT og data til at arbejde effektivt. Personligt er du drevet af at levere en struktureret og energisk indsats, der spiller dine kolleger gode.
Hvorfor Wapro?
Først og fremmest får du muligheden for at få ansvar for dit eget fagområde med mulighed for at vokse ind i en ledelsesrolle. Hos Wapro går de op i at teamet skal være stærkt og at målene skal nås, samtidigt med at man har det godt med hinanden. Så hvis du motiveres af, på en professionel måde, at levere god kvalitet og udfordre ”godt nok”, er denne stilling nok noget for dig. Wapro repræsenterer iværksætterånd, hvor man hjælper hinanden og lever værdierne: Giv og tag ansvar – Samarbejde – Sund fornuft og enkelthed. Du får mulighed for at komme til en virksomhed, der bidrager til miljøet ved at passe på det, og Wapros løsninger beskytter mennesker og samfund mod oversvømmelser i byer, naturreservater, ved kysten osv. Eksempel på en løsning kan du se på link her: Wastop eksempel
Vil du være med til at hjælpe Wapro videre fremad, så send din ansøgning og CV via dette link Indkøbsansvarlig Du er velkommen til at ringe til CLC, Torben Fox Maule på 25171127, hvis du har spørgsmål.