Business Controller
Project controlling – working capital analyser – risk management
Kom med i et nyt, stærkt team
SKAKO A/S vokser i begge sine forretningsområder, og skal ansætte en business controller, som indgår i en ny business partner funktion rettet mod begge forretningsområder (SKAKO Concrete og SKAKO Vibration). Du får reference til Group CFO, og du går aktivt i indgreb med forretningen med hyppig kontakt i danske og internationale afdelinger. Opgaverne omfatter blandt andet:
Projekt-controlling
Variansanalyser
P/L analyse
Likviditetsstyring
Anbefaling af korrektioner
Du kan forvente, at ca. 1/3 af jobbet omfatter projekt-controlling, og du tager på lejlighedsvise rejser til virksomhedens selskaber i udlandet for at sikre den gode relation til relevante stakeholders.
Udadvendt projekt-controller
Du har en økonomisk uddannelse (HD, cand.merc. eller tilsvarende), og du har minimum 3 års erfaring som controller. Du har specifik erfaring med projekt-controlling, og du kommer forventeligt fra en produktionsvirksomhed. Du har erfaring med at arbejde med udenlandske selskaber og ser det som et krydderi på tilværelsen at arbejde med andre kulturer og på engelsk. SKAKO’s kontor er hjemmehørende i Faaborg, og de har et satellitkontor i Odense. Virksomheden anvender Dynamics NAV + Power-BI, og Solitwork (rapporteringssystem) er under indfasning.
Kom til en virksomhed med en unik markedsposition
SKAKO er et kendt brand og en virksomhed med en lang tradition inden for sit forretningsområde. Stillingen henvender sig til dig, der er motiveret af et internationalt rettet job i en projektorienteret virksomhed med egen produktion. Du kommer til at indgå i et fagligt stærkt team, som lige nu ændres til at understøtte fremtidens behov, og du får rig lejlighed til at arbejde nationalt og internationalt samt komme med indspark til forandringerne.
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning via linket her Business Controller Yderligere information kan får hos C-Level Consulting, Torben Fox Maule på +45 2517 1127.
Om SKAKO
SKAKO-koncernen er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Virksomheden er en international produktionsvirksomhed i vækst. Virksomheden arbejder inden for to forretningsområder: Concrete som beskæftiger sig med udvikling og produktion af blandeudstyr til fremstilling af beton, og Vibration som beskæftiger sig med vibrationsudstyr til forskellige industrier indenfor mine- og bilindustri samt recycling.
SKAKO’s hovedformål er at udvikle løsninger, der er tilpasset fremtidige krav, imødekomme kundernes individuelle behov og hjælper dem med at styrke deres position på markedet.
Kernekompetencer og knowhow inden for design, projektstyring, salg og service anvendes på de primære markeder for salg og service af komponenter, anlæg og komplette løsninger. SKAKO har omkring 210 ansatte, hvoraf halvdelen er ansat i SKAKO Concrete og den anden halvdel i SKAKO Vibration. Virksomhedens hovedkontor ligger i Faaborg og har egne selskaber i Frankrig, Tyskland, UK, Spanien og USA samt sælgere og agenter rundt omkring i verden. Se mere på www.skako.com