Sælger
Beskyttelse af miljø og mennesker
Projektsalg i hele Danmark
Du får reference til den danske direktør, og du indgår formelt i den nordiske salgsafdeling. Din primære opgave bliver at fokusere på de kunder og interessenter, der skal projektere løsninger, som f.eks. dæmmer op for regnvand. Rent fagligt indeholder alle tilbud produkternes klimabelastning, så kunderne kan tage det direkte med i deres egen ESG-rapportering. Opgaven er overordnet at skabe fremdrift for Wapro’s produkter i Danmark. Det omfatter f.eks. at:
- Arbejde tæt sammen med den nuværende succesfulde sælger
- Faglig reference til og sparring med salgschef for Norden
- Finde kunder og arbejde dig ind i projekter sammen med rådgivere
- Selv udarbejde tilbud
- Deltage i relevante messer og afholde seminarer
- Brug og vedligeholdelse af CRM
- Følge projekter fra start til slut – holde kunderne i hånden hele vejen
Den nuværende sælger er nået til et punkt, hvor det ikke længere kan lade sig gøre at følge med efterspørgslen, og Wapro lægger stor vægt på nærhed til sine kunder og fysisk fremmøde, som medfører en del kørselsaktivitet.
Hjælp til kunderne er i fokus
Du er uddannet kommercielt eller teknisk, og du har arbejdet med salg i minimum 5 år. Du har erfaring med udbud og langvarige projekter (1-2 år), og måske kommer du fra en produktionsvirksomhed. Ideelt set arbejder du i dag i en virksomhed, der forhandler eller producerer større tekniske produkter. Du er god til at formulere dig i skrift og tale, og du har flair for at bruge IT/CRM til at holde styr på kunderne. Personligt er du drevet af at hjælpe kunderne med at finde de rette løsninger og af at følge dine opgaver fra start til slut. Du er kendt for at være teamspiller, der kan lide at vinde samt at levere en struktureret og energisk indsats, der spiller dine kolleger gode. Du bor på Fyn med mulighed for at være på virksomhedens kontor i Otterup, når du ikke er ude med bil for at besøge kunder.
Værdibaseret virksomhed
Først og fremmest får du muligheden for at komme til en virksomhed, der hjælper kunder i hele Danmark. Hos Wapro går de op i at teamet skal være stærkt, og at målene skal nås, samtidigt med at de har det godt med hinanden. Wapro repræsenterer iværksætterånd, hvor man hjælper hinanden og lever værdierne: Giv og tag ansvar – Samarbejde – Sund fornuft og enkelthed.
Du får mulighed for at komme til en virksomhed, der bidrager til miljøet ved at passe på det, og Wapro’s løsninger beskytter mennesker og samfund mod oversvømmelser i byer, naturreservater, ved kysten osv. Eksempel på en løsning kan du se på link her: Wagate eksempel. Så hvis du motiveres af at give dit personlige bidrag til teamet på en professionel måde, er denne stilling nok noget for dig.
Send din ansøgning og CV via dette link Sælger Danmark Du er velkommen til at ringe til CLC, Torben Fox Maule på 25171127, hvis du har spørgsmål.
Om Wapro
Wapro A/S har kontor i Otterup og er en del af Wapro Group, som hører under Lagercrantz Group (https://www.lagercrantz.com), der er en svensk værdiskabende teknologikoncern bestående af omkring 70 virksomheder. Wapro har været aktiv inden for regnvands- og spildevandsindustrien siden 1988 og har derigennem skabt sig et navn med sine unikke patenterede produkter til afspærringstekniske løsninger og flowkontrol. Wapro er bl.a. specialiserede inden for afspærringsteknik til vand og spildevand (klimasikring) samt Akvakultur (Landbaseret fiskeopdræt).
De senere år har Wapro Group haft en god vækst, og væksten er fortsat i 2024 både nationalt og internationalt. Wapro Group har 60 medarbejdere fordelt i Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien og USA, og virksomheden har egen udvikling og produktion i Danmark og Sverige, hvor alle produkter bliver fremstillet. Se mere på https://wapro.com/dk